Blogindlæg

Opdateret: 16/3 2012

Reflektioner efter vores sidste temarække: KONFLIKT

Konflikter som ritualiseret tilgang til forandring og mangel på samme.
Hvem husker ikke beskrivelsen af ritualet som en ventil, der tillader trykket at komme ud, så samfundet ikke koger over? (Jeg mener det er Malinowski, der tog regningen for den?). Konflikter forstået som krig, strejker eller skænderier foregår jo for at skabe en forandring, men hvor stor forandring fremmer krig eller strejker på det strukturelle, diskursive plan? Er for eksempel teknologisk udvikling og ændringer i naturens ressourcer ikke langt mere effektive forandringsagenter?

Spørgsmålet kunne således være, om konflikter er potente forhandlingsarenaer når det kommer til bl.a. identitetspositioner og rettigheder eller er nogle konflikter i virkeligheden højt ritualiseret adfærd, der tilsyneladende gør indsigelser imod noget, men i virkeligheden blot lukker den varme luft ud af ballonen, så det ”noget”, vi er i konflikt om, kan reproduceres.


Bourdieu siger om konflikter:
"...enhver specifik konflikt mellem to enkeltstående agenter (... er) i virkeligheden altid en konflikt mellem overordnede habitus'er (inkarnerede af "fysiske personer"<), dvs. dispositionssystemer som for eksempel en sproglig kompetence og en kulturel kompetence. Disse interagerer med hinanden i overensstemmelse med den objektive struktur, der kendetegner forholdet mellem de pågældende grupper" (Bourdieu 2005: 214) (dvs. i Udkast til en praksisteori).

I denne forståelse af konflikt er der grund til at se aktørerne, som repræsentanter for objektive samfundsstrukturer (statushierarkier mv.) og stille skarpt på den kontekst, der placerer to personer eller grupper i opposition til hinanden.

Om at tabe og bevare ansigt.
Uden at kloge os alt for meget på Goffman er vi blevet inspireret af hans tanker, om at vi i interaktioner vil gå meget langt for at bevare vores eget OG vores interaktionspartners ansigt. Det at bevare eget ansigt og hjælpe den bevare sit, er faktisk forudsætningen for den socialt interaktion om noget. Det ansigt, der skal bevares, er det som hører til den rolle, parterne har nået en stiltiende enighed om at indtage overfor hinanden.

Konflikter sætter ”ansigtet” på spil og vi tænker, at det bliver noget risikabelt noget, som man dels vil gå langt for at undgå men også at det dels betyder at forhandlinger om forandring, samarbejde og alt muligt andet bremses, når en mister ansigt. Her har vi fra i en mere konsensusteoretisk tilgang, som bl.a. møder en modsætning i marxistiske tilgange til interaktion (som vel også kan spores i Bourdieus spilteoretiske tanker?), hvor der er et klart nul-sumsspil i gang.


Thomas fortalte om forskellige styringsrationaliteter - Det ville vi også gerne fortsætte med:
Om styringen af staten og samfundet siger Michel Foucault:

“To govern a state will (...) mean to apply economy, to set up an economy at the level of the entire state, which means exercising towards its inhabitants, and the wealth and behaviour of each and all, a form of surveillance and control as attentive as that of the head of a family over his households and his goods.” (Foucault 1991, s. 92)

Det vil sige, at det, der er vigtigt i den moderne vestlige velfærdsstat, er at sikre dens indbyggere sikkerhed, tryghed og sundhed. Dette gøres igennem en indirekte styring af mennesker og deres måder at tænke og handle på. Det drejer sig om at ordne magten, og herigennem gøre de sociale kræfter stærke, så de virker til alles bedste (Ibid, s. 92-93). Dette skal ske ved at udvikle økonomien, øge produktionen, uddanne folk, højne niveauet for den offentlige moral, skabe vækst og producere mere (Foucault 2003, s. 225). En god samfundsleder behøver ikke at anvende vold for at udøve sin magt. Det er derimod visdom og omhyggelighed, der er brug for. For at styre befolkningen på den rette måde, må man altså vide noget om dens sammensætning og egenskaber (Foucault 1991, s. 96). Denne viden opnås blandt andet igennem systematiske undersøgelser af befolkningens sundhed, adfærd, beskæftigelse, kriminalitet og så videre. Som i det panoptiske fængsel, der i Foucaults tese er et billede på det væv af ‘vogterløs’ overvågning, der breder sig ud i hele samfundet, stilles individet til skue for videnskaberne, der objektiverer og subjektiverer hver enkelt igennem en kategorisering og definering af sundhedstilstanden, intellektet, seksuel orientering, alder, køn med videre. Disse vidensrelationer inddrages i magtrelationerne og sammenfletter således underkastelsen og objektiveringen ved blandt andet igennem statistik og registrering at opsætte regler omkring, hvad der er normalt, og hvad der er unormalt (Foucault 2003, s. 326). En reel underkastelse opstår således af sig selv og er en fiktiv relation. Magten indskrives i selve individet og bliver en del af individets selvopfattelse og selvdisciplinering (Ibid., s. 153 og 218-220).

Magten er ikke nødvendigvis karakteriseret af at være forbeholdt en bestemt eller nogle bestemte institutioner, men snarere en række hverdagslige praksisser som for eksempel stemplingsprocedurer og etiketteringsmekanismer. Magten kategoriserer individet og knytter det til sin egen identitet igennem bevidsthed og selvkendskab (Heede 2004, s. 21-22). I magtens centrum finder man de marginaliserede grupper. Disse grupper er i deres egenskab af at være anderledes definerende for normen (Ibid, s. 35).

Litteratur:

Foucault, Michel 1991 Governmentality, I: Burchell, G.; Gordon, C. & Miller P. (red.): The Foucault Effect: Studies in Governmentality, London, Harvester Wheatsheaf, s. 87-104

Foucault, Michel 2003 (1975) Overvågning og straf. Fængslets fødsel, Frederiksberg, DET lille FORLAG

Heede, Dag 2004 Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault, København, Museum Tusculanums Forlag



________________________________




Den unge og antropologen

I forårets temarække har vi haft fokus feltet på ’unge’ ud fra forskellige antropologers perspektiver. Det overordnende formål med temarækken har været at blive præsenteret for forskellige an-tropologiske greb til at anskue arbejdet med unge. Greb, der har udfordret vores egne blinde vink-ler og banet vejen for en masse spændende diskussioner, der har inspireret os i vores daglige ar-bejde. Temarækken har været bygget op omkring tre interne oplæg samt et eksternt:
- Jonas Strandholdt Bach og Lisbeth Galtung fra NETVÆRKET præsenterede 28. april 2011 to antropologiske perspektiver på ’tillid’ i arbejdet med sårbare unge
- Anne Jørgensen fra NETVÆRKET præsenterede 26. maj 2011 forskellige vinkler på elev-identiteter i relation til de anvendte kulturdefinitioner i folkeskolen
- Miguel Romero Mikkelsen; antropolog, ph.d. og boligsocialmedarbejder ved Kulturhus Herredsvang. Miguel fortalte 17. juni 2011 om, hvordan han bruger erfaringer fra an-tropologistudiet og ph.d. uddannelsen i sit nuværende arbejde. Udgangspunktet var en sammenligning mellem anvendt antropologi med antropologi som forskning.



Den unge og antropologen - Tillid til relationen?
Oplæg ved Lisbeth Galtung

Konteksten for oplægget var Lisbeths erfaringer fra projektet ’Gazellen’, Ungdommens Uddannel-sesvejledning, Odder-Skanderborg. Formålet var at højne sårbare unges livskvalitet samt at arbej-de med job- og uddannelsesafklaring ift. de unge. Udgangspunktet var således relationsarbejde, hvor tillid spillede en væsentlig faktor. Ifølge Luhmann kan tillid som en funktion, der reducerer social kompleksitet, fordi en virkelighed uden tillid, er en virkelighed, hvor alt er muligt (Luhmann 1973). Tillid skaber med andre ord forudsigelighed. Som repræsentant for kommunen og ambas-sadør for de unge, var udfordringen at skabe forudsigelighed [tillid] i en kontekst, hvor der i ud-gangspunkt ikke var tillid, fordi de unge som oftest havde mistet tilliden til ’systemet’. Således blev opgaven at skabe tillid gennem relationsarbejde i et ’ikke-kommunalt kommunalt miljø. Gazellen fungerede som ’systemfortolker’, der var med til at (gen)skabe tilliden til systemet.
Henvisninger:
Luhmann, Niklas (1973): ”Tillid – en mekanisme til reduktion af social kompleksitet” Hans Reitzels Forlag
Gazellens midtvejsevaluering 2010:
www.uu-os.dk/fileadmin/filer/Gazellen/Gazellenmidtvejsevalueringapril2010.pdf
Gazellens slutevaluering 2011:
www.uu-os.dk/fileadmin/filer/Evalueringsrapport_Gazellen_Endelig_version_2302_2011.pdf



Den unge og antropologen – et oplæg om ’tillid’ mellem professionelle voksne og udsatte unge
Oplæg ved Jonas Strandholdt Bach

Jonas fokuserede på 3 udfordringer for den professionelle voksne (i denne sammenhæng primært tænkt som en kommunalt ansat, men samme problemstillinger gør sig også gældende i boligsocialt arbejde).
Den første udfordring er ’den lige relation’, at ’mødet foregår på den unges præmisser’, ’på den unges hjemmebane’, etc. Det er muligt at mødet foregår, hvor den unge normalt færdes og den professionelle voksne kun kommer ind i mellem. Men den professionelle voksnes autoritet bryder ind i det rum, som den unge har, og påvirker den unges opførsel.
Den anden udfordring er tilstedeværelse. Professionelle dækker tit store områder og mange unge. Tillidsrelationen er svær at opretholde, når man eksempelvis pludselig er væk på ferie, barsel, etc., eller bare er nødt til at være et andet sted, end hvor man normalt plejer.
Den tredje udfordring er, at tillid går begge veje. Man skal have tillid til de unge – men hvordan opretholder man den, hvis de unge lyver gentagne gange? Når de unge har en anderledes be-grebsverden. Unge i dag opererer i en verden, der er langt mere kompleks i forhold til sociale rela-tioner, end den vi voksede op i.



Fra forsker til boligsocial medarbejder
Oplæg ved Miguel Romero Mikkelsen

Den røde tråd igennem Miguels studie, ph.d. forløb og arbejdsfunktion er arbejdet med børn og unge, samt fokus på deres liv i familier. Miguel sammenligner den teoretiske antropologi, som han har arbejdet med som universitets- og ph.d. studerende med den anvendte antropologi, som han arbejder med i sin nuværende stilling.
Fra teoretisk til anvendt antropologi – forskelle og ligheder
ph.d projekt Boligsocial medarbejder
- Skriftlighed i fokus - Netværksdannelse i fokus
- Mixed methods - Blik for metode
- Deltagerobservation - Opsøgende
- Interview - Samtale
- Familiebesøg - Familiebesøg
- GPS og mobil - SMS
- Analyse, diskussion - Blik for organisering
og konklusion og koordinering
Selvom Miguel i dag ikke arbejder teoretisk på samme måde som under sin ph.d. giver det antropologisk teoretiske grundlag ham nogle fordele i hverdagen som boligsocial medarbejder. Med sig fra antropologien og forskerverden har han en stor teoretisk viden om børn, fokus på refleksion, åbenhed og nysgerrighed, erfaring med mange metoder samt organisering og koordinering. I dagligdagen som boligsocial medarbejder har Miguels baggrund som antropolog og ph.d. studerende stor betydning.



Det adfærdsforklarende kulturbegreb
Oplæg ved Anne Jørgensen

Torsdag den 26. maj holdt Anne Jørgensen (boligsocial medarbejder og medlem af NETVÆRKET) oplæg om det adfærdsforklarende kulturbegreb. Her føler nogle af oplæggets pointer:

Oplægget baserede sig på et feltarbejde på en skole med ca. 50 % tosprogede børn. Under feltarbejdet oplevede jeg, at nogle lærer brugte kultur til at forklare elevers adfærd – hvor der for mig at se lige så godt kunne være sat andre forklaringer i spil.

Hvis en dreng var f.eks. aggressiv, kunne forklaringer som ”arabisk kultur/mentalitet” blive brugt i stedet for at overveje, om drengen havde dårlig selvtillid, følte sig udenfor eller havde det svært derhjemme. Således kunne man ind i mellem få den fornemmelse, at de elever, der havde forældre eller bedsteforældre fra et andet land en Danmark ikke fik samme ”behandling” som elever med etnisk dansk baggrund.

Et stort problem ved kulturbegrebet er, at det medfører en os > < dem tankegang, og at det samtidig medfører et hierarki. Når man sætter dansk kultur overfor den f.eks. arabiske, vil den danske indirekte fremstå som ”den rigtige”, i det handlingen foregik i en dansk kontekst.

Kulturbegrebet er også en del af det tilbud, der kaldes ”Danske som Andetsprog” – som er specialundervisning for elever, der ikke har dansk som modersmål. Umiddelbart mener jeg, at det er et stort problem, at vi har en skole, der allerede fra 1. klasse adskiller eleverne i dem der går til ”normal specialundervisning” og dem der går til ”Danske som Andet sprog”. Der er altså hele skoletiden igennem et strukturelt skel mellem de bogligt svage ift. om man har etnisk danske forældre eller ej. Dette var et skel, som eleverne tydeligvis var bevidste om, og et skel, som de også oplever gennem medier og ude i samfundet generelt. Det er problematisk, at vi har institutioner, der genererer og reproducerer dette skel. DSA-undervisningen kan muligvis være nødvendig for barnets sprogudvikling i de første par år, men derefter burde alle elever gå til samme specialundervisning – hvis de har behov for det.

Når man læser om DSA-undervisning på Undervisningsministeriets hjemmeside, er indholdet i DSA-undervisningen også underligt infiltreret af kulturbegrebet. "Dansk kultur" er noget som skal indgå i undervisningen – selvom eleverne kan være 2-3 generation i Danmark...igen bliver kulturbegrebet en faktor i noget man kunne kalde en ”anderledesgørelse” af visse elever.


-------------------------


Ro på!
Refleksioner over tidspres og manglende kontekstualisering i evalueringsprocesser


I dette blogindlæg forholder vi os kritisk til tidspresset og det manglende fokus på konteksten i evalueringen af offentlige projekter. Der synes at være en tendens til, at et projekt skal dokumentere dets effekt, nærmest før det er begyndt, og derudover at konteksten for et projekt til tider glemmes eller negligeres. I bloggen stiller vi spørgsmålstegn ved denne tendens, fordi fordrer den en reel læring i evalueringens kølvand?

Hvad skal en evaluering?
Evaluering har flere formål. Her vil vi fremhæve to væsentlige: På den ene side handler evaluering om at belyse, hvorvidt et givent projekt reelt har nogen effekt; her måles fx på, hvorvidt succeskriterier og den intenderede forandring er nået. På den anden side handler evaluering om at tydeliggøre læringsprocessen; her kan et fejlslagent forsøg ikke altid defineres som fejlslagent, da der i fejlen ligger en kilde til læring, som en god evaluering vil være i stand til at bruge konstruktivt.
Evaluering af offentlige projekter defineres som ’en systematisk retrospektiv vurdering af processer, præstationer og udfald i offentlig politik, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer.’ af Evert Vedung (1991:33). Evaluering, mener vi i forlængelse af Vedung, handler med andre ord om retrospektivt at undersøge, hvorvidt projektet har levet op til både formål, succeskriterier og effekt-forventninger. Her vil det være naturligt at tænke, at denne proces rent faktisk finder sted efter projektafslutning, og at de data, der bruges også er indsamlet ved eller efter projektafslutning, men dette er ikke altid tilfældet.

Urban-programmet
Et eksempel på dette er slut-evalueringen af ’Bydel i bevægelse – Urbanprogrammet’. Formålet med programmet var fra 2002 – 2007 at øge muligheden for, at borgere i Gellerup-Hasle-Herredsvang økonomisk og socialt i fællesskab var med til at realisere deres drømme og forhåbninger for fremtiden. Det var et storstilet program, hvor Århus Kommune og EU's Fond for Regionaludvikling gav økonomiske støtte. Der var i høj grad fokus på borgerinddragelse, hvor borgere selv skulle udvikle projekter under programmets indsatsområder.
I 2005 lavede Epinion en, i øvrigt meget positiv, midtvejsevaluering af programmet (Epinion 2005). I 2010 kom slutevalueringen baseret på case studies fra 2009. I en fodnote står der, at tallene, der er brugt på evalueringsparametrene er fra 2004 (Ecotec 2009:5). Den skarpe læser vil nok give os ret i, at det giver mening at bruge målinger fra 2004 til en midtvejsevaluering. Men målinger fra 2004 kan vel ikke bruges i en slutevaluering, når projektperioden løber fra 2002 - 2007?

Urban-programmet er hvad, man kan kalde holdningsbearbejdende og menneske til menneske-arbejde, og den slags tager tid! Der er ikke så meget ræson i at benytte tal fra 2004, når den virkelige effekt måske først kan ses i 2014 - hvis effekten vel at mærke overhovedet kan måles. - Der er jo også virkningsfulde indsatser, som ikke kan måles i tal. Derimod ville det give mere mening at lade Urban-programmet køre tiden ud, for dernæst at evaluere på, hvorvidt de foruddefinerede parametre er opnået.

Et andet kritikpunkt, det er oplagt at fremføre i forhold til slut-evalueringen af Urban-programmet, er målsætningerne, der evalueres på. Urban-programmet får en glimrende evaluering på målbare kriterier som antallet af børn og unge, der deltager i fritidsaktiviteter, fald i kriminalitet, og let stigende uddannelsesniveau. Programmet vurderes også, knap så målbart, at have ’været drivkraften i at få ændret folks opfattelse af området’, og at ’hovedparten af beboere føler, at der sker flere positive ting i deres nabolag’(Ecotec opsummeret iJP).
I evalueringen er kritikpunkterne bl.a, at Urbanprogrammet ’ikke [har] været drivkraften i at få ændret de socio-økonomiske forhold’, ’arbejdsløsheden er uændret’, ’der er ikke blevet en mindre andel af beboere med flygtninge/indvandrerbaggrund’, og ’folk med uddannelse og god indkomst flytter fra området’ (Ecotec citeret i JP). Alle 4 parametre er mildest talt påvirkede af andet end Urban-programmet. Blandt andet økonomiske konjunkturer, kommunale og andre offentlige indsatser, samt det væld af dynamikker, som udgør det levede liv i grupperinger af ganske, almindelige mennesker. Grupperinger, som i øvrigt heller ikke er statiske, og i øvrigt, som det også konkluderes i slut-evalueringen, er der en enorm beboer-udskiftning i området. Faktisk omkring 40% i perioden som Urban-programmet spænder over. Når vi så læser at ’folk med uddannelse og god indkomst flytter fra området’, kan vi jo fristes til at gætte på, at mange af fraflytterne er blevet løftet af Urban-programmet.
Vi forholder os ikke til, hvorvidt Urban-programmet var en succes eller ej. Vores pointe er, at det kan være svært at isolere et projekts effekter fra andre indsatsers effekter, og at evalueringer uden præcise succeskriterier kan være (endnu mere) svære at gøre målbare. Et projekt eller program foregår altid i en kontekst – den kan man ikke bare fjerne eller isolere sine data fra.
Resultatet hvis man glemmer dette, kan blive, at evalueringer skrives (og læses) med farvede briller. En pointe som også Vedung problematiserer: ’Evalueringer er ikke så gode, at de i sig selv kan lede til gode beslutninger eller sikre belæg i argumentationsprocesser, og det er, fordi de kun sjældent giver tydelige svar og anbefalinger. Og det gør de blandt andet ikke, fordi det er vanskeligt at dokumentere, at det lige netop er én given indsats, som giver den ønskede effekt og ikke alt muligt andet i konteksten.’ (Vedung i Djøf-bladet nr.1 2010)
Et eksempel på en læsning med farvede briller er Jyllands-Posten, der i en leder den 18. august opsummerer sin læsning af evalueringsrapporten med titlen ’Nul urban effekt’. To århusianske lokalpolitikere, Marc Perera Christensen (K) og Lars Skov (DF), er ’ikke imponerede’, selvom Lars Skov dog må medgive at han ikke har læst rapporten (!). På baggrund af ovennævnte opsummering af rapportens konklusioner (som stammer fra Jyllands-Postens egen artikel fra d.17/8 2010), er det svært at nå frem til samme konklusion som JPs lederskribent og de to lokalpolitikere. Men måske de bare ikke har læst rapporten? Selve evalueringsrapporten har nemlig klare forbehold i forhold til sit materiale og konklusioner på baggrund af de manglende statistiske data. Det paradoksale er, at rapporten tages til indtægt for netop de konklusioner, den tager forbehold for, af bl.a. politikere og lederskribenter.

En mere helhedsorienteret tilgang til evaluering
Som antropologer argumenterer vi for en helhedsorienteret tilgang til evaluering og holder fast i, at vi ikke kan evaluere effekter, før de er indtruffet. Derudover skal konteksten altid tages med – og i allerhøjeste grad kvalitativ feedback fra de mennesker, som projekterne berører.
Vi mener ikke, at evalueringer skal være lig med forskning; det er vigtigt at holde fast i, at evalueringer er redskaber til at dygtiggøre projekt, proces og personer, som skal anvendes i en konstruktiv dialog! Men vi kunne ønske os, at der var mere frihed indenfor evalueringerne både tids-, metode- og indholdsmæssigt og ikke mindst en bedre og bredere kontinuerlig anvendelse af evalueringer både under og efter et projekt.
Effekterne af et projekt, især så vidtrækkende som Urban-programmet, er for det første svære at isolere, når de foregår ude i den frie virkelighed: Det er ikke et laboratorium, hvor man kan isolere nogle faktorer væk. Det handler om mennesker, og mange effekter vil ikke være målelige med traditionelle måleredskaber. For det andet, er de mål som Urban-programmet havde, mål om at skabe langsigtede kulturændringer – ændringer, det er mere end svært at måle på, blot halvvejs igennem projektperioden. Derfor opfordrer vi alle – både politikere, meningsdannere, opdragsgivere og antropologer - til at trække vejret dybt og få ro på, så der bliver plads til både projektet, processen og personerne i evalueringer, og indgå i en konstruktiv dialog om resultaterne.

Lisbeth Galtung, Antropolog og projektmedarbejder ved Aarhus Kommunes Lokalbiblioteker

Jonas Strandholdt Bach, Antropolog og projektmedarbejder ved Helhedsplanen for Trigeparken


Henvisninger:
Vedung, Evert (1991): Utvärdering i politik och forvaltning. Studentlitteratur, Lund

Evalueringer:
Midtvejsevaluering, Epinion (2005):
http://ec.europa.eu/regional_policy/urban2/pdf/2005eval_dk.pdf
Case Study Report, Aarhus, Ecotec (2009):
http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/evaluation/pdf/expost2006/urbanii/case_studies/arhus.pdf
Ex-Post Evalutaion, Ecotec (2010):
http://ec.europa.eu/regional_policy/urban2/pdf/2005eval_dk.pdf

Artikler:
Borgerpotalen:
http://www.gellerup.nu/aktuelt/nyheder/arkiv/dato/2010/juli/30/urbanprogrammet-forbedrede-vestbyens-image/
Jyllands-Posten:
http://jp.dk/indland/aar/meninger/leder/article2153946.ece
http://jp.dk/indland/aar/politik/article2152799.ece
Djøf:
http://www.djoef.dk/Blade/djoefbladet/Arkiv/DJOeFBladet2010/DJ-OE-F-Bladet-nr-1-2010/Evaluering-bruges-forkert.aspx